Hjælpemidler
Master Care er Danmarks førende producent af Hjælpemidler i glide og forflytningskategorien.
Master CARE tilbyder hjælpemidler indenfor kategorierne: Aktiverings- og forflytnings-hjælpemidler, glide- og vendesystemer, glide- og overflytningshjælpemidler og komfort- og støttehjælpemidler
Formål med Hjælpemidler
De overordnede formål med hjælpemidler:
-
Hjælpemidler gør at personer med funktionsnedsættelser kan deltage så aktivt som muligt i deres egen hverdag.
Det er vigtigt, at borgerens ressourcer udnyttes så vedkommende bibeholder sin selvhjulpenhed. Jo mere borgeren kan gøre selv, des større bliver følelsen af selvværd og kontrol, og des mindre bliver den fysiske belastning for hjælperen.
-
Hjælpemidler skal beskytte borgeren mod overbelastning ved forflytninger og overflytninger
Borgere, som har brug for hjælpemidler, er ofte fysisk sårbare. Derfor er vigtigt, at borgeren skånes ved forflytninger eller overflytninger, så de ikke unødigt skades.
-
Hjælpemidler aflaster hjælper ved forflytninger og overflytninger
Forflytningshjælpemidler er udviklet ud fra princippet om at undgå løft. I stedet anvendes skub, træk og glideteknik, således at hjælpers fysiske belastning mindskes så meget som muligt.
-
Hjælpemidler forebygger arbejdsbetingede skader
Forekomsten af langt de fleste anmeldte rygskader og ulykker er i brancher, hvor personale drager omsorg for andre mennesker. Forskning viser, at rygbelastningen for personale mindskes væsentligt ved brug af hjælpemidler.
Korrekt valg af hjælpemidler
Hjælpemidler anvendes af og til personer med funktionsnedsættelser. Det kræver viden at kunne bevilge og rådgive korrekt om hjælpemidler. Det er fortrinsvist ergoterapeuter og fysioterapeuter, som er disse formidlere, og de har bl.a. deres viden fra grunduddannelsen, efteruddannelser som forflytningsvejledere og fra erfaringer i det praktiske. Denne viden er nødvendig for, at formid-leren sammen med borgeren kan vælge netop det hjælpemiddel, der fungerer bedst for både hjælper og borger.
Master CARE Human Handling System
Vi har valgt at specialisere os indenfor forflytning. Dette gør, at vi er eksperter indenfor dette område. Vi er dagligt i tæt dialog med vores kunder og brugere, og derigennem er disse med til udviklingen af vores hjælpemidler. Vores hjælpemidler er derfor et resultat af mange års samarbejde og udvikling. Idet vi har egen produktion, kan vi til hver en tid lave specialløsninger på meget kort tid.
Human Handling Bank
Da det ofte kan være svært at få et fuldt overblik over hvilke hjælpemidler, man skal vælge, har vi udarbejdet en Quick Guide ”Human Handling Bank”, som har til formål at give et hurtigt og bredt overblik over mulige hjælpemidler til forflytningsløsninger.
Master Academy - Oplæring i brug af hjælpemidler
For at få det bedste ud af hjælpemidler, er det nødvendigt med god arbejdsteknik for hjælper, og derfor er oplæring i forflytningsteknik og instruktion i brugen af hjælpemidler nødvendigt. Vi tilbyder alle vores kunder en times oplæring i de hjælpemidler, der købes hos Master CARE. Master Academy tilbyder uddannelse som forflytningsvejleder. Vi tilbyder også superbrugerkursus i Master TURNER. Læs om superbrugerkursus i Master TURNER |
|
Hjælpemidler til svært overvægtige (bariatriske hjælpemidler)
Antallet af svært overvægtige personer er et stigende problem, hvilket stiller store krav til personale og hjælpemidler. De grundlæggende princip¬per for forflytning danner fortsat basis i håndteringen af patienterne, og der skal anvendes hjælpemidler, der er specielt udviklet til forflytning og mobilisering af den bariatriske patient. Når den bariatriske patient skal forflyttes kræver det specialviden, og de rette hjælpemidler skal være til rådighed.
|
Der er behov for ekstra plads omkring den bariatriske patient, da hjælpemidlerne fylder mere, og da der skal være flere personer til at forflytte og pleje. Det er vigtigt, at der ved indkøb af udstyr og hjælpemidler bliver taget hensyn til de bariatriske patienter, de fysiske rammer og arbejdsmiljø. Master CARE har udviklet og testet hjælpemidler til denne patientgruppe.
Her underviser Master CARE i vending af bariatrisk patient med Master TURNER Duo. |
 |
Hjælpemidler til forebyggelse af decubitus (tryksår)
Tryksår kaldes på latin for decubitus, men kaldes på dansk også siddesår eller liggesår. Et tryksår opstår, når huden igennem længere tid påvirkes af tryk eller ensartet forskydning fra side til side. De opstår især på steder, hvor knoglen ligger lige under huden.
Tryksår er en meget hyppig lidelse og ses således hos hver tiende af alle hospitalsindlagte. Det er typisk ældre mennesker, der får tryksår, idet de i højere grad er immobile og har tyndere og mere følsom hud. Personer med nedsat bevidsthedsniveau og/eller følesans er specielt udsatte for at udvikle tryk-og friktionssår.
|
Det vigtigste for forebyggelse af decubitus er trykaflastning og trykfordeling. Der findes mange forskellige madrasser og aflastningspuder på markedet. Master CARE har udviklet vendelagner til vekseltrykmadrasser. Disse er der lavet tryktest på, som dokumenterer, at de ikke tager effekten fra vekseltrykmadrasserne.
Når en borger f.eks er gledet ned i seng, kan man med Master CARE´s vendelagner ”Master TURNER” let trække vedkommende op igen, uden at der opstår shear (forskydning af huden). Dette er meget vigtigt for forebyggelse af decubitus. |
|
Støttepude
Master CARE har også udviklet støttepuder ”Comfort MASTER”, som er ideelle at anvende som trykaflastning/-fordeling. De er meget nemme at placere hos borgeren f.eks. under Master TURNER Vendelagen. Støttepuderne er nemme at fjerne og genplacere et andet sted under borgeren, som derved får trykaflastning et andet sted på kroppen. De fås i mange varianter og størrelser. |
|